LOV nr 729 af 01/09/2026 § 2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 729 af 01/09/2026

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026, som ændret ved § 68 i lov nr. 52 af 28. januar 2025, foretages følgende ændringer: 1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »L af 21. december 2023,«: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende, L af 14. november 2024,«. 2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., overskriften før § 4 og § 150, stk. 3, 4. pkt., ændres »lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« til: »erhvervsvirksomhedsloven«. 3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 69, stk. 1, § 77 b, stk. 1, 1. pkt., og § 98 c, stk. 5, ændres »lov om erhvervsdrivende fonde« til: »erhvervsfondsloven«. 4. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »lov om erhvervsdrivende fonde« til: »erhvervsfondslovens«. 5. I § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4, stk. 1, ændres »lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« til: »erhvervsvirksomhedslovens«. 6. § 69, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. 7. § 70 affattes således: »§ 70. Har der fundet transaktioner sted mellem en fond, som er omfattet af erhvervsfondsloven, og dens interesseforbundne parter, jf. erhvervsfondslovens § 59 a, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de interesseforbundne parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte følgende: 1) Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse. 2) Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse. 3) Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra interesseforbundne parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.« 8. I § 77 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde« til: »omfattet af erhvervsfondsloven«, og »§ 60 i lov om erhvervsdrivende fonde« ændres til: »erhvervsfondslovens § 60«. 9. § 77 a, stk. 1, 2. pkt . , ophæves, og to steder i § 77 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller noterne«. 10. § 77 b, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og to steder i § 77 b, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller noterne«. 11. Efter § 77 b indsættes i kapitel 8: »§ 77 c. Et aktieselskab med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur), jf. § 3, stk. 1, nr. 41, i lov om kapitalmarkeder, hvis aktier handles eller skal handles på et SMV-vækstmarked, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, eller på en multilateral handelsfacilitet, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om kapitalmarkeder, der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, hvis der er sket ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i denne bestemmelses nr. 1-4, siden disse oplysninger senest blev offentliggjort i prospektet, jf. §§ 11 og 12 i lov om kapitalmarkeder. Oplysningerne skal omfatte følgende: 1) Aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om a) de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse, b) den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det samlede antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse udgør, og c) det samlede antal stemmer, som aktierne i den pågældende klasse udgør. 2) Enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, herunder aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger. 3) Enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, herunder aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger. 4) Identiteten, hvis aktieselskabet har kendskab til den, af de aktionærer, der besidder aktier med flere stemmer (MVS), der udgør mere end 5 pct. af stemmerettighederne for alle aktier i selskabet, og af de fysiske personer eller juridiske enheder, der har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af disse aktionærer, hvis det er relevant. Såfremt de aktionærer eller personer, der har ret til at udøve stemmerettigheder på deres vegne, er fysiske personer, kræver offentliggørelse af deres identitet kun formidling af deres navne.« 12. I § 99 a, stk. 15, ændres »§ 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde« til: »selskabslovens § 149 a, stk. 1, erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, eller erhvervsfondslovens § 75 a, 1. og 2. pkt.,«. 13. I § 99 b, stk. 5, ændres »§ 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde« til: »selskabslovens § 149 a, stk. 1, erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, eller erhvervsfondslovens § 75 a, 1. og 2. pkt.,«, og i stk. 6 ændres »§ 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven, § 11, stk. 2, og § 19 i erhvervsvirksomhedsloven og § 75 a, 3. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde« til: »selskabslovens § 149 a, stk. 2 og 3, erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 2, og § 19 og erhvervsfondslovens § 75 a, 3. pkt.,«. 14. I § 111, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »,«: »og«. 15. I § 111, stk. 2, nr. 2, ændres »erhvervsaktiviteter og« til: »erhvervsaktiviteter.« 16. § 111, stk. 2, nr. 3, ophæves. 17. § 111, stk. 3, nr. 4 , ophæves. Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5. 18. I § 114, stk. 2, nr. 4, udgår »og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder«. 19. I § 126, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 68, § 69, stk. 3 og 4, §§« til: »§§ 68,«, og », 5« udgår. 20. § 137 g, stk. 2, nr. 3, litra b, affattes således: »b) indtægter som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne. Indtægterne opgøres eksklusive værdireguleringer af investeringer i tilknyttede virksomheder samt udbytter fra tilknyttede virksomheder.« 21. Overskriften til kapitel 20 affattes således: »Kapitel 20 Offentliggørelse m.v.« 22. Overskriften før § 154 affattes således: »Offentliggørelse af årsrapporter m.v.« 23. Efter § 154 indsættes før overskriften før § 155: »Videresendelse af oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) § 154 a. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed for oplysninger, der i henhold til §§ 137 n og 138 skal indsendes af virksomheder omfattet af §§ 99 a, 137 k og 137 l med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Stk. 2. Erhvervsstyrelsen er desuden indsamlingsorgan for oplysninger, der indsendes af virksomheder på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen videresender de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Stk. 4. Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data: 1) Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører, og, hvis den indberettende virksomhed er en dattervirksomhed, som er undtaget for bæredygtighedsrapporteringen, det juridiske navn på den modervirksomhed, der indberetter oplysningerne på koncernniveau. 2) Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder og, hvis den indberettende virksomhed er en dattervirksomhed, som er undtaget for bæredygtighedsrapporteringen, den identifikationskode for juridiske enheder, som er tildelt den modervirksomhed, som indberetter oplysningerne på koncernniveau. 3) Virksomhedens størrelse efter kategori. 4) Industrisektoren for virksomhedens økonomiske aktiviteter (branchekode). 5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis. 6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger. Stk. 5. For at kunne opfylde kravet i stk. 4, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.« 24. I § 159 b, stk. 1, nr. 6, ændres »Lov om erhvervsdrivende fonde« til: »Erhvervsfondsloven«. 25. I § 159 b, stk. 1, nr. 7, ændres »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder« til: »Erhvervsvirksomhedsloven«.