LOV nr 962 af 26/06/2020 § 4

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 962 af 26/06/2020

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 7. august 2019, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, 3. pkt., udgår »§ 17, stk. 3, eller«. 2. I § 6, stk. 2, nr. 1, og § 7, stk. 3, ændres »dom« til: »afgørelse«. 3. I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Endvidere kan en forældremyndighedsindehaver og en af barnets forældre aftale at have fælles forældremyndighed.« 4. § 15, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Dør en forælder, der har forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden. En efterlevende forælder og andre kan anmode om forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.« 5. § 17, stk. 3 og 4, ophæves. 6. I § 23 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter efter stk. 1 bortfalder, når barnet er midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven. Dette har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om, at barnet er midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven.« 7. I § 27 indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1, hvorved en forælder får forældremyndigheden alene, gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller afgørelse om forældremyndigheden, som kan fuldbyrdes, jf. dog stk. 3. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1, hvorved en forælder får forældremyndigheden alene, bortfalder 1) 4 uger efter afgørelsen, medmindre anmodning om afgørelse om forældremyndigheden inden da er indgivet til Familieretshuset, jf. § 31, 2) hvis en sag omfattet af nr. 1 efter indgivelsen tilbagekaldes eller afvises, eller 3) hvis forældrene genoptager samlivet.« 8. I § 43 ændres »§ 1« til: »§ 1 a«.