Momsloven § 80 a

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 209 af 27/02/2024

stk. 1 Betaleren som nævnt i § 80, stk. 1, nr. 1, anses for at befinde sig i det EU-land, der svarer til 1) IBAN-nummeret på betalerens betalingskonto eller enhver anden identifikator, som utvetydigt identificerer betaleren og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig, eller i mangel af sådanne identifikatorer 2) BIC-koden eller enhver anden forretningsidentifikationskode, der utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen, der handler på vegne af betaleren, og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig.

stk. 2 Betalingsmodtageren som nævnt i § 80, stk. 1, nr. 1, anses for at befinde sig i det EU-land, på det tredjelandsområde eller i det tredjeland, der svarer til 1) IBAN-nummeret på betalingsmodtagerens betalingskonto eller enhver anden identifikator, som utvetydigt identificerer betalingsmodtageren og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig, eller i mangel af sådanne identifikatorer 2) BIC-koden eller enhver anden forretningsidentifikationskode, der utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen, der handler på vegne af betalingsmodtageren, og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig.

Questions about Momsloven § 80 a? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.