Naturbeskyttelsesloven § 45
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 927 af 28/06/2024
stk. 1 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt., § 39, stk. 3, og § 49, stk. 3-5, kan dog ikke påklages til Taksationskommissionen.
stk. 2 Klageberettiget er 1) de ejere og brugere m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller for hvis vedkommende Miljø- og Fødevareklagenævnet har skærpet fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen, og 2) en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen.
stk. 3 Reglen i § 87, stk. 1, gælder også ved klage til Taksationskommissionen.
stk. 4 Klage indgives skriftligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der videresender klagen til Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.