Offentlighedsloven § 1

Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 145 af 24/02/2020

stk. 1 Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte 1) informations- og ytringsfriheden, 2) borgernes deltagelse i demokratiet, 3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, 4) mediernes formidling af informationer til offentligheden og 5) tilliden til den offentlige forvaltning.

stk. 2 Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.