OIOUBL-bekendtgørelsen § 1

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 354 af 26/03/2010

stk. 1 Når finansministeren i henhold til § 7 i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, har fastsat regler om elektronisk afregning med offentlige myndigheder i OIOUBL-standarden, kan disse offentlige myndigheder vælge at sende og modtage regninger udarbejdet i OIOUBL-standarden, som er den fælles offentlige standard for elektroniske regninger.

stk. 2 OIOUBL er en teknisk videreudvikling af standarden OIOXML elektronisk regning.

stk. 3 Offentlige myndigheder, jf. stk. 1, skal fra og med 1. maj 2011 sende og modtage regninger udarbejdet i OIOUBL-standarden.

stk. 4 Reglerne for udformningen af en elektronisk regning udarbejdet i OIOUBL-standarden, jf. stk. 1 og 2, fremgår af bilag 1.