Pensionsafkastbeskatningsloven § 32

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 12 af 06/01/2023

stk. 1 Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen, 2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 21-24 eller 3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

stk. 2 Den, der begår den nævnte overtrædelse med forsæt til skatteunddragelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

stk. 3 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.