Pensionsbeskatningsloven § 61

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1243 af 26/11/2024

stk. 1 Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.

stk. 2 I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt efter stk. 1, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse.

stk. 3 Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.