Bekendtgørelse om eksport og udførsel af planter § 1
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 2230 af 01/12/2021
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved: 1) Eksport af planter, planteprodukter og andre objekter til lande og områder udenfor EU, der kræver certifikat, som beskrevet i Den Internationale Plantebeskyttelseskonvention (IPPC) ved import i modtagerlandet. 2) Udførsel af planter, planteprodukter og andre objekter til en EU-medlemsstat, som anmoder om udstedelse af et præeksportcertifikat i overensstemmelse med Plantesundhedsforordningens artikel 102, med henblik på videre eksport til lande og områder udenfor EU.