Lov om planter og plantesundhed § 18

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 1050 af 10/07/2023

stk. 1 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol og løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

stk. 2 Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1. Ministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Questions about Lov om planter og plantesundhed § 18? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.