Bekendtgørelse om prydplanteformeringsmateriale § 3

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 652 af 01/06/2023

stk. 1 Følgende virksomheder skal registreres som leverandør, jf. dog stk. 2: 1) Virksomheder, der med henblik på salg producerer prydplanteformeringsmateriale. 2) Virksomheder, der engros sælger prydplanteformeringsmateriale til erhvervsmæssigt videresalg eller anvendelse.

stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på leverandører, som kun sælger til personer, som ikke er professionelt involveret i produktion eller salg af prydplanter eller formeringsmateriale. Sådanne leverandører skal dog opfylde kravene i denne bekendtgørelse.

stk. 3 Ansøgning om registrering indsendes til Landbrugsstyrelsen og skal ske på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.

stk. 4 En registreret leverandør skal skriftligt underrette Landbrugsstyrelsen om ændringer i forhold, der har betydning for registreringen.

Questions about Bekendtgørelse om prydplanteformeringsmateriale § 3? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.