Retssikkerhedsloven § 69
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 680 af 03/08/2026
stk. 1 Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.
stk. 2 Ankestyrelsen foretager uanset stk. 1 en fuld prøvelse af sagen, når dette følger af anden lovgivning, og når Ankestyrelsen træffer afgørelse i en klage over følgende: 1) Børne- og ungeudvalgets afgørelse efter barnets lov. 2) En afgørelse truffet efter §§ 125, 128, 128 b-128 f eller 131-131 b, § 136 a, stk. 3, § 137 b, § 137 c, stk. 2, § 137 g, stk. 1 eller 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 eller 7, § 137 i, stk. 1, eller § 137 j, stk. 1 eller 2, i lov om social service. 3) En afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet. 4) En afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 2, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 5) En afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.