Skatteforvaltningsloven § 54
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1228 af 13/10/2025
stk. 1 Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt: 1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede. 2) Retsafgifter bortset fra beløbet som nævnt i § 35 c. 3) Udgifter til syn og skøn. 4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens kapitel 4. 5) Pålagte sagsomkostninger. 6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør prøves ved domstolene.
stk. 2 De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med: 1) Tilkendte sagsomkostninger. 2) Offentlig retshjælp. 3) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).
stk. 3 Der ydes kun omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, som er ydet den skatte- eller afgiftspligtige i forbindelse med påklage eller indbringelse af en sag for domstolene.
stk. 4 Adgangen til at opnå omkostningsgodtgørelse efter stk. 3 er betinget af, at skattemyndighedens afgørelse påklages eller indbringes for domstolene. Der ydes kun omkostningsgodtgørelse, i det omfang sagen ikke afvises fra realitetsbehandling som følge af oprindelige formelle mangler i forbindelse med klagen eller stævningen.