Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 67

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 428 af 05/04/2022

stk. 1 En personførende byggepladselevator må ikke tages i brug efter opstilling, ændring eller flytning, før et inspektionsorgan har 1) foretaget opstillingskontrol af byggepladselevatoren, 2) har attesteret at kravene i stk. 3 er opfyldt, og 3) har opsat en inspektionsattest, jf. stk. 2, for opstillingskontrol på eller i byggepladselevatoren.

stk. 2 Af inspektionsattesten for opstillingskontrollen skal fremgå følgende: 1) Dato for opstillingskontrol. 2) Navn, adresse og telefonnummer på det inspektionsorgan, jf. § 68, der har udført opstillingskontrollen. 3) Attestation, jf. stk. 1, nr. 2.

stk. 3 Opstillingskontrollen i stk. 1 skal indeholde 1) kontrol af, at fabrikantens anvisninger for opstilling af byggepladselevatoren er fulgt, 2) kontrol af, at ladesteder er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige, 3) kontrol af, at byggepladselevatoren er stabilt opstillet, herunder kontrol af fastgørelse til bygningsunderstøtning, 4) kontrol af afskærmning på terræn, herunder sikring mod klemningsfare, 5) vurdering af om byggepladselevatoren er i forsvarlig, funktionsdygtig stand, 6) afprøvning af, at byggepladselevatorens sikkerhed- og sikkerhedsstyresystemer, fx anordning til at forhindre elevatorens frie fald eller ukontrollerede opadgående bevægelse, bremsesystemet, alarmer m.v. fungerer tilfredsstillende, og 7) en belastningsprøve.

Questions about Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 67? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.