Adoptionsbekendtgørelsen § 32
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 3 BEK nr 1755 af 30/12/2024
stk. 1 Adoptionssamrådet træffer i fase 1 afgørelse om, hvorvidt undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte, jf. dog stk. 3.
stk. 2 Hvis en nærmere undersøgelse af ansøgerens individuelle ressourcer i fase 1, jf. § 31, stk. 3, viser, at ansøgeren ikke er egnet til at opfostre et adoptivbarn, kan adoptionssamrådet i fase 1 give afslag på ansøgningen om godkendelse som adoptant af denne grund.
stk. 3 Hvis Familieretshuset vurderer, at ansøgeren utvivlsomt opfylder de generelle betingelser i §§ 24-26 for godkendelse som adoptant, træffer Familieretshuset afgørelse om, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte uden at forelægge sagen for adoptionssamrådet.