Arbejdsskadesikringsloven § 72
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 667 af 08/07/2026
stk. 1 Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 71, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.
stk. 2 Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
stk. 3 Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef.
stk. 4 Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.