AUB-bekendtgørelsen § 2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 1594 af 01/12/2023
stk. 1 Undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er Julemærkefonden og dens julemærkehjem, diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v.
stk. 2 Undtagelse efter stk. 1, 2. pkt., gives efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i medfør af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v. Undtagelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse om, at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.