AUB-bekendtgørelsen § 5
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 1594 af 01/12/2023
stk. 1 Bidragsfritagelse for elever, lærlinge eller uddannelsessøgende ydes ved uddannelsesaftalens anmeldelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens CVR-nr. eller SE-nr., elevens, lærlingens eller den uddannelsessøgende navn og CPR-nummer, uddannelsens navn, den lønnede arbejdstid i virksomheden ifølge uddannelsesaftalen samt oplysninger om prøvetidens længde. Kopi af den skriftlige uddannelsesaftale, der skal være underskrevet af begge parter, vedlægges, jf. dog stk. 2 og 3.
stk. 2 For uddannelsesforhold indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser skal uddannelsesaftalen ikke vedlægges.
stk. 3 For elever, lærlinge og uddannelsessøgende ansat i staten, kommuner eller regioner kan ansættelsesbrevet træde i stedet for uddannelsesaftalen.