Forretningsordenen for børne- og ungeudvalgene § 12

Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 3 BEK nr 1249 af 29/10/2025

stk. 1 Der føres en protokol, og børne- og ungeudvalgets afgørelse eller indstilling og begrundelsen herfor indføres umiddelbart efter voteringen i protokollen. Et medlem kan kræve en kort begrundelse for sit standpunkt tilført protokollen.

stk. 2 Hvis dommeren eller fuldmægtigen ved domstolene ikke er enig i den trufne afgørelse eller den afgivne indstilling, skal dette tilføjes protokollen, og meddelelsen om afgørelsen eller indstillingen skal indeholde oplysning herom, jf. § 72, stk. 3, og § 143, stk. 5, i barnets lov.