Forretningsordenen for børne- og ungeudvalgene § 3
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 3 BEK nr 1249 af 29/10/2025
stk. 1 Kan der ikke opnås flertal for valg af formand og næstformand, jf. § 20, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ved afstemning blandt de tilstedeværende medlemmer af udvalget, foretages en ny afstemning. Opnås der heller ikke ved 2. afstemning en afgørelse, træffes afgørelsen ved lodtrækning mellem kandidaterne. Dommermedlemmet af udvalget varetager lodtrækningen.
stk. 2 Proceduren i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis der i Københavns Kommune skal vælges flere næstformænd, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.