Bekendtgørelse om registrering af ejere § 32
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 987 af 30/06/2025
stk. 1 Fonden eller foreningen skal registrere de reelle ejere og oplysningerne om, hvori det reelle ejerskab består i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 31. Datoen for det reelle ejerskabs indtræden og evt. ophør skal desuden registreres.
stk. 2 For fondens eller foreningens bestyrelse skal der ikke registreres oplysninger om rettigheder, medmindre de enkelte medlemmer af bestyrelsen betragtes som reelle ejere på anden vis.
stk. 3 Fonden eller foreningen skal registrere navnet på den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden eller foreningen er oprettet eller fungerer, hvis de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger endnu ikke kendes.
stk. 4 Fonden eller foreningen skal registrere oplysningerne om reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at fonden henholdsvis foreningen er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er registreret.