Bekendtgørelse om registrering af ejere § 41
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 987 af 30/06/2025
stk. 1 De omfattede juridiske personer, truster og lignende juridiske arrangementer kan bemyndige en anmelder til at optræde som fuldmægtig på vegne af den juridiske person, trust eller lignende juridiske arrangement i forhold til Erhvervsstyrelsen og til at foretage registrering i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk.
stk. 2 En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk, indestår for, at registreringen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med registreringen er gyldig.
stk. 3 Stk. 2 gælder tilsvarende for registrering af oplysninger om ihændehaveraktier i henhold til § 4. Ved registrering af ihændehaveraktier, jf. § 4, skal registreringen, hvis denne ikke foretages af ejeren selv, vedlægges en fuldmagt, hvori anmelder bemyndiges til at foretage registreringen på vegne af ejeren.