Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere afsnit 1.3
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-adgang-til-oplysninger-om-reelle-ejere)
1.3. Personer og virksomheder med legitim interesse
Udover kompetente myndigheder og forpligtede enheder, kan der også være andre personer eller virksomheder, der har behov for at få adgang til oplysninger om reelle ejere og derfor har en legitim interesse i oplysningerne.
Legitim interesse skal forstås i bredest mulig forstand og omfatter en bred kreds af personer og virksomheder, der har adgang til oplysninger om reelle ejere på baggrund af legitim interesse i oplysningerne. Om man er omfattet af en af disse kategorier, beror på en konkret vurdering, som foretages af den, der anmoder om adgang.
Listen over personer og virksomheder, der anses for at have en legitim interesse i oplysninger om reelle ejere følger af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 48, stk. 1, nr. 1-15.
Personer, der handler med henblik på journalistik, rapportering eller andre udtryksformer i medierne, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der forfølges (pressen).
Pressens adgang til oplysninger om reelle ejere på baggrund af en legitim interesse skal forstås i bredest mulig forstand.
Det betyder, at pressen kan anvende oplysningerne som led i deres journalistiske arbejde, hvis formålet med adgangen sker i tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det er ikke en betingelse, at der forud for adgangen er kendskab til forhold, der indikerer en tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.
Et eksempel herpå er research i forbindelse med sagen om “Den Sorte Svane”, hvor en kvindelig erhvervsjurist agerede muldvarp og afslørede forbindelser mellem den kriminelle underverden og det etablerede erhvervsliv, herunder advokater og erhvervsdrivende.
Pressen vil ligeledes kunne få adgang til oplysninger om reelle ejere, hvis behandling af oplysningerne opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der forfølges.
Det kan eksempelvis være miljøskandaler, hvor ejerforhold og placering af ansvar har offentlighedens interesse.
Pressen omfatter journalister og researchere m.fl., der bidrager til udviklingen af et journalistisk produkt. Pressen kan fortsat anvende oplysningerne om reelle ejere i deres journalistiske arbejde m.v., og vil også fortsat kunne koble konkrete navne på personer med deres reelle ejerskab i artikler m.v.
Ved anmodning om adgang angives ”Pressen” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
1.3.2 Civilsamfundsorganisationer
Civilsamfundsorganisationer, herunder ikke-statslige organisationer og den akademiske verden, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der forfølges (civilsamfundsorganisationer). Den akademiske verden kan desuden til brug for forskningsprojekter få adgang til oplysninger om reelle ejere.
Civilsamfundsorganisationer har legitim interesse i oplysninger om reelle ejere. En civilsamfundsorganisation er en organisationsstruktur, hvor medlemmerne varetager den generelle interesse gennem en demokratisk proces, og som optræder som mægler mellem offentlige myndigheder og borgere. Ved civilsamfundsorganisationers tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge anlægges der en bred fortolkning.
Eksempler på civilsamfundsorganisationer er:
Arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverforeninger)
Ikke-statslige organisationer (f.eks. for miljø og forbrugerbeskyttelse)
Græsrodsbevægelser (f.eks. ungdomsbevægelser)
Civilsamfundsorganisationer kan få adgang til oplysninger om reelle ejere, hvis formålet med adgangen sker i tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Det kan eksempelvis være en organisation som Transparency International, der har til formål at bekæmpe korruption og bestikkelse overalt i verden.
Civilsamfundsorganisationer kan desuden få adgang, når adgangen til oplysningerne opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til målet, der forfølges.
Det er f.eks. tilfældet ved kontrol med udbetaling af korrekt løn iht. overenskomster og aftaler, der varetages af fagbevægelsen.
Ved ”den akademiske verden” forstås forskere i bred forstand. Forskeres adgang på baggrund af legitim interesse er ikke alene begrænset til situationer, der har tilknytning til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmarks Statistik har dermed ret til at videregive oplysninger om reelle ejere til forskere ifm. forskningsprojekter.
Ved anmodning om adgang angives ”Civilsamfundsorganisationer” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
1.3.3 Personer og virksomheder, der overvejer transaktioner med andre virksomheder
Fysiske eller juridiske personer, der sandsynligvis vil indgå i en transaktion med en juridisk enhed eller et juridisk arrangement, og som ønsker at forhindre enhver forbindelse mellem en sådan transaktion og hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.
Virksomheder og civile personer, der overvejer at handle hos en virksomhed, anses for at have legitim interesse i oplysninger om virksomhedens reelle ejere. Potentielle kundeforhold er således omfattet af adgangen til oplysninger om reelle ejere.
Et eksempel kan være, hvor en civil person ønsker at få lavet et nyt tag på sit hus og i den forbindelse vil indhente tilbud fra tre forskellige entreprenører. I denne situation har personen legitim interesse i oplysningerne om de reelle ejere i hver af de tre virksomheder, som personen overvejer at handle hos.
Et andet eksempel kan være en virksomhed, der ønsker at købe komponenter fra en anden virksomhed og i den forbindelse overvejer at indgå i en transaktion eller et kundeforhold med forskellige leverandører. Virksomheden har i den forbindelse en legitim interesse i oplysninger om reelle ejere i de virksomheder, den overvejer at entrere med. Derimod vil ønsket om kendskab til de reelle ejere i en konkurrerende virksomhed ikke være legitimt.
For at have legitim interesse skal man have en reel grund til at tilgå oplysninger om virksomhedens reelle ejere forud for et potentielt kundeforhold. Man bør derfor være konkret i sine planer og overvejelser om at handle hos virksomheden, inden man tilgår oplysningerne om virksomhedens reelle ejere. Som potentiel kunde bør man overveje, om man reelt har brug for at se oplysninger om virksomhedens reelle ejere, da mange virksomhedsoplysninger i forvejen er offentligt tilgængelige på CVR, herunder virksomhedens status, regnskaber og oplysninger om levetid mm.
Ved anmodning om adgang angives ”Virksomheder og personer, der overvejer transaktioner” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
1.3.4 Tredjelandes forpligtede enheder
Enheder, der er omfattet af krav til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tredjelande, forudsat at de kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i § 49, stk. 1, vedrørende en juridisk enhed eller et juridisk arrangement for at gennemføre kundekendskabsprocedurer med hensyn til en kunde eller potentiel kunde i henhold til kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i disse tredjelande.
Tredjelands forpligtede enheder, der indgår forretning i Danmark og vil entrere med en dansk virksomhed, fond eller forening, har legitim interesse i oplysninger om virksomhedens reelle ejere som led i gennemførelsen af kundekendskabsprocedurer efter tredjelandets hvidvaskregler.
Ved anmodning om adgang angives ”Tredjelandes forpligtede enheder” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
1.3.5 Tredjelandes kompetente myndigheder
Tredjelandes modparter til Unionens kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, forudsat at de kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, vedrørende en juridisk enhed eller et juridisk arrangement for at udføre deres opgaver i henhold til disse tredjelandes rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med en specifik sag.
Tredjelandes kompetente myndigheder, der bekæmper hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, har legitim interesse i oplysninger om reelle ejere.
Ved anmodning om adgang angives ”Tredjelandes kompetente myndigheder” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
1.3.6 Myndigheder, der er ansvarlige for registrering af kapitalselskaber
Medlemsstaternes myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af afsnit I, kapitel II og III, i direktiv (EU) 2017/1132, navnlig de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af selskaber i det register, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 16, og medlemsstaternes myndigheder, der er ansvarlige for at undersøge lovligheden af omdannelse, fusion og spaltning af selskaber med begrænset ansvar i henhold til nævnte direktivs afsnit II.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 om visse aspekter af selskabsretten fastsætter bestemmelser om registrering af selskaber, herunder stiftelser, omdannelse, fusion og spaltning. Direktivet omfatter anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og partnerselskaber (P/S). Myndigheder, der er ansvarlige for registrering af selskaber, herunder stiftelser, omdannelse, fusion og spaltning, af disse selskabsformer har legitim interesse i oplysninger om reelle ejere.
I Danmark er den registeransvarlige myndighed Erhvervsstyrelsen.
Programmyndigheder udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2021/1060 for så vidt angår modtagere af EU-midler.
Ved anmodning om adgang angives ”EU-programmyndigheder” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
1.3.8 Genopretnings- og resiliensfaciliteter
Offentlige myndigheder, der gennemfører genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til forordning (EU) 2021/241, for så vidt angår støttemodtagere under faciliteten.
Den danske genopretningsplan fra 2021 varetages af Miljø- og Ligestillingsministeriet og Miljøstyrelsen.
Ved anmodning om adgang angives ”Genopretnings- og resiliensfaciliteter” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
1.3.9 Offentlige udbud og kontrakter
Medlemsstaternes ordregivende myndigheder i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer for så vidt angår tilbudsgivere og aktører, der påtænkes eller får tildelt kontrakten i henhold til den offentlige udbudsprocedure efter direktiv 2014/24/EU.
Ordregivende myndigheder kan få adgang til oplysninger om reelle ejere ifm. offentlige udbudsprocedurer. Adgangen omfatter også potentielle tilbudsgivere, forinden en kontrakt tildeles.
Ordregivende myndigheder omfatter staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.
Ved anmodning om adgang angives ”Offentlige udbud og kontrakter” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
1.3.10 Tredjepartsdataleverandører
Udbydere af produkter til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, i det omfang at produkter, der er udviklet på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i § 49, stk. 1, eller som indeholder disse oplysninger, kun stilles til rådighed for kunder, der er kompetente myndigheder, jf. § 46, forpligtede enheder, jf. § 47, eller pressen, jf. nr. 1, forudsat at disse udbydere kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i § 49, stk. 1, i forbindelse med en kontrakt med en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller pressen.
Udbydere af produkter til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme omfatter bl.a. tredjepartsdataleverandører, der har indgået kontrakt med en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller pressen.
Tredjepartsdataleverandører må således kun videregive oplysninger om reelle ejere til en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller pressen, som de har indgået kontrakt med, mens øvrige oplysninger indhentet fra CVR ikke er underlagt adgangsbegrænsning, og fortsat kan videregives til andre aktører.
Adgangen for tredjepartsdataleverandører vil indebære, at tredjepartsdataleverandører kan lagre og behandle oplysninger om reelle ejere til brug for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen i overensstemmelse med lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Ved anmodning om adgang angives ”Tredjepartsdataleverandører” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
Køberrådgivere, der udfører kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven i forbindelse med køb af fast ejendom.
Efter en fortolkning af hvidvaskloven vil køberrådgivere på samme måde som ejendomsmæglere være forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, når de fungerer som køberrådgiver i forbindelse med køb af fast ejendom. Køberrådgivere, der ikke er forpligtede enheder, vil have adgang til oplysninger om reelle ejere som følge af legitim interesse. I forhold til udlejning af fast ejendom finder forpligtelsen kun anvendelse, når køberrådgiveren er en ejendomsmægler.
Ved anmodning om adgang angives ”Anden legitim interesse” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
Personer, som forpligtede enheder, indgår kontrakt med efter hvidvasklovens § 24.
Det er tilladt efter hvidvasklovens § 24, at outsource forpligtelser efter hvidvaskloven, fx gennemførsel af dele af kundekendskabsproceduren. Det kræver, at der er indgået en kontrakt med leverandøren.
Ved anmodning om adgang angives ”Anden legitim interesse” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
Fysiske og juridiske personer, der rådgiver forpligtede enheder om efterlevelsen af hvidvaskloven.
Rådgivere, som bistår de forpligtede enheder med at være compliant, som ikke udfører forpligtelser efter hvidvasklovens § 24, anses for at have legitim interesse i adgang til oplysninger om reelle ejere.
Særligt mindre forpligtede enheder, fx inden for kunsthandlerbranchen, kan have et behov for at en ekstern rådgiver bistår den forpligtede enhed med at være compliant, herunder efterprøver kundekendskabsprocedurer m.v. Eksterne rådgivere vil have en legitim interesse i oplysninger om reelt ejerskab, når de rådgiver en kunde om efterlevelse af hvidvaskreglerne og anden EU-regulering, fx overholdelse af restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EU-sanktioner).
Ved anmodning om adgang angives ”Anden legitim interesse” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.
Fysiske personer, der er registreret som reelle ejere.
Personer, som er registreret som reelle ejere, har ret til at få adgang til de oplysninger, der er registreret om dem selv.
Ved anmodning om adgang angives ”Reelle ejere” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til de registrerede oplysninger.
Fysiske eller juridiske personer, der på vegne er en juridisk enhed, anmelder et forhold til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system.
Fysiske eller juridiske personer, der på vegne af en juridisk enhed anmelder et forhold til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, anses for at have legitim interesse i oplysninger om reelle ejere.
Anmeldere, der skal registrere et forhold for en juridisk person, skal anvende selvbetjeningsløsningen på Virk, som hidtil. Når anmelder logger ind med MitID på selvbetjeningsløsningen, vil anmelder have adgang til oplysninger om den juridiske enheds reelle ejere.
1.3.16 Legitim interesse i medfør af anden lovgivning
Udover de oplistede fysiske og juridiske personer, er der andre fysiske og juridiske personer, der har forpligtelser, der indebærer kendskabet til reelle ejere i medfør af anden lovgivning end hvidvaskreglerne. Disse fysiske og juridiske personer anses for at have legitim interesse i oplysninger om reelle ejere jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 48, stk. 2.
Der er tale om en ikke-udtømmende liste, der omfatter:
Kuratorer, likvidatorer og rekonstruktører
Fysiske og juridiske personer, enheder eller organer i Den Europæiske Union forpligtet til at overholde restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EU-sanktioner)
Hvis kuratorer eller likvidatorer udgør forpligtede enheder, fx advokater, skal adgangen som forpligtet enhed benyttes til varetagelse af funktionen som kurator eller likvidator. Der henvises i den forbindelse til vejlednings afsnit 1.2.
Hvis kuratorer eller likvidatorer ikke er forpligtede enheder, skal anmodning om adgang ske på baggrund af legitim interesse.
Hvis fysiske og juridiske personer, der skal indhente oplysninger om reelle ejere som følge af restriktive foranstaltninger, er forpligtede enheder, skal adgangen som forpligtet enhed benyttes til anmodning om adgang efter vejledningens afsnit 1.2.
Når fysiske og juridiske personer, der er forpligtet til at overholde restriktive foranstaltninger, ikke er forpligtede enheder, skal anmodning om adgang ske på baggrund af legitim interesse.
Ved anmodning om adgang på baggrund af legitim interesse angives her ”Anden legitim interesse” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.