Vejledning om Legale ejere, ejerbog og ihændehaverregisteret afsnit 2.2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Legale ejere, ejerbog og ihændehaverregisteret (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-legale-ejere-ejerbog-og-ihaendehaverregisteret)
2.2. Hvem er virksomhedens legale ejere?
En legal ejer er fysiske eller juridiske personer, der råder over 5 % eller mere af virksomhedens kapitalandele eller stemmerettigheder.
Legale ejere skal give meddelelse til virksomheden, når deres ejerskab af stemmer eller kapitalandele krydser grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 % og grænserne på 1/3 eller 2/3.
En legal ejer er altid en selvstændig juridisk enhed - det vil sige fysiske personer eller virksomheder, som er juridiske personer. Enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder (PMV’er) samt filialer kan derfor ikke være legale ejere.
Både danske og udenlandske fysiske og juridiske personer kan være legale ejere.
Hvis en legal ejer dør, skal dødsboet efter ejeren registreres som legal ejer.
En legal ejer kan godt være under 18 år. Der er intet krav om at en person skal være myndig, for at være ejer af kapitalandele i et selskab, og en person under 18 år skal derfor også registreres. En person under værgemål kan ligeledes være legal ejer. (Se afsnit 2.2.4 om registrering af værgers stemmerettigheder).
Hvis der ikke er nogen i virksomheden, der råder over 5 % eller mere af virksomhedens kapitalandele eller stemmerettigheder, er der ikke nogen legale ejere. Dette skal i givet fald registreres.
Hvis en ejer gennem en dattervirksomhed, som vedkommende har bestemmende indflydelse i, råder over stemmer eller kapital i virksomheden, skal ejeren også medregne dattervirksomhedens andele ved udregning af ejerens samlede ejerandele.
Det er kun ejere, der har en direkte råderet over virksomhedens kapital eller stemmer, der skal medregne indirekte besiddelser. Beregningen af indirekte ejerskab kan illustreres med nedenstående eksempler:
Figur 1: Beregning af indirekte ejerskab
En panthaver skal registreres som legal ejer, når denne råder over stemmeretten til den kapitalandel, vedkommende har pant i, hvis vedkommende har til hensigt at udnytte den. Det er altså en forudsætning, at panthaveren faktisk råder over stemmeretten, før vedkommende skal registreres som legal ejer.
Panthaveren skal kun registreres med stemmeretten og ikke med den kapital, som der er taget pant i. Kapitalen skal fortsat være registreret under kapitalejeren selv, hvorimod stemmerne skal afregistreres.
I en standard pantsætningsaftale med et pengeinstitut vil der ofte være indsat en passus svarende til: ”Banken forbeholder sig ret til at overtage selskabets stemmerettigheder”. Dette forbehold gør som udgangspunkt ikke, at banken skal registreres som legal ejer, da det først vil være relevant, når banken faktisk udøver stemmerettighederne.
Virksomheden skal registreres på Virk, hvis ledelsen har købt egne aktier/anparter, og den samlede ejerandel udgør 5 % eller mere.
Virksomheden skal registreres med både kapitalen og stemmerne. Stemmerettighederne skal registreres, selvom virksomheden ikke kan udnytte stemmerettighederne på en generalforsamling.
Registreringen af virksomhedens egne kapitalandele medfører, at virksomhedens øvrige ejere ikke skal tage højde for den relative forskydning, som virksomhedens egne andele medfører på generalforsamlingen i forbindelse med udregningen af deres stemmerettigheder.
2.2.4. Indflydelse, som ikke er knyttet til ejerskab eller pant
Personer, der ikke ejer kapital i form af formelt ejerskab eller som pant, men på anden vis har direkte indflydelse i virksomheden, skal også registreres som legal ejer.
Det gælder fx personer, som gennem aftale med en ejer har overtaget dennes stemmerettigheder, men ikke samtidig har overtaget kapitalandelen. Vedkommende vil i dette tilfælde skulle registreres med stemmerettigheder uden at skulle registreres med anparten/aktiens kapital, som fortsat skal være registreret ved kapitalejeren. Den formelle ejer skal derfor have afregistreret de stemmerettigheder, som er videregivet ved aftale.
Princippet vil eksempelvis være gældende i forbindelse med en overdragelsesaftale, hvor kapital og stemmerettigheder overgår på forskellige tidspunkter. Erhverver og overdrager skal i denne situation registreres, når rettighederne faktisk overgår fra/til vedkommende.
En værge for en person der er under 18 år, eller der er under værgemål, skal registreres med de stemmerettigheder, som vedkommende faktisk råder over, det vil sige hvis værgen selvstændigt disponerer over stemmerne uden indflydelse fra den pågældende umyndige person, skal værgen registreres i ejerregisteret med stemmerettighederne. Den umyndige person skal fortsat være registreret med kapitalen.