Vejledning om Legale ejere, ejerbog og ihændehaverregisteret afsnit 3.2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Legale ejere, ejerbog og ihændehaverregisteret (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-legale-ejere-ejerbog-og-ihaendehaverregisteret)
3.2. Hvad skal der fremgå af ejerbogen?
Ejerbogen for et selskab, som har navnekapitalandele skal som udgangspunkt indeholde følgende oplysninger:
Ejerens eller panthaverens samlede andele i selskabet.
Ejerens eller panthaverens navn og bopæl - og for virksomheder navn, CVR-nummer og hjemsted. Hvis ejeren er en udenlandsk person, skal der vedlægges anden dokumentation, som sikrer entydig identifikation af vedkommende.
Dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af kapitalandele samt deres størrelse.
De stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene.
En ejer skal være en selvstændig juridisk enhed - det vil sige fysiske personer eller selskaber og lignede. Enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder (PMV’er) samt filialer kan derfor ikke figurere som ejere i ejerbogen.
Ejerbogen for et aktieselskab, der har udstedt ihændehaveraktier, skal indeholde oplysning om løbenummer. For ihændehaveraktier, skal der ikke angives andet end dette, da selskabet ikke ved, hvem ejeren er.