Vejledning om Lovpligtig redegørelse for dataetik afsnit 2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Lovpligtig redegørelse for dataetik (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-vejledning-om-lovpligtig-redegoerelse-dataetik)

Hvem er omfattet af lovkravet?

De største danske virksomheder i Danmark er forpligtet til at redegøre for deres valg eller fravalg af dataetiske politikker i årsrapporten for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere.

Folketinget vedtog i 2020 en ændring til årsregnskabsloven, der betyder, at de største danske virksomheder, som en del af ledelsesberetningen enten skal:

Redegøre for deres politik for dataetik, eller

Redegøre for baggrunden for at virksomheden ikke har en politik for dataetik.

De nye regler stiller altså ikke krav om, at de omfattede virksomheder skal have en politik for dataetik. Reglerne om redegørelse for dataetik er indsat i årsregnskabslovens § 99 d og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere.