Forældreansvarsloven § 36
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 662 af 01/07/2026
stk. 1 Inden en aftale om forældremyndighed efter § 13, stk. 2, godkendes, eller der træffes afgørelse om forældremyndighed efter § 15, stk. 3, eller § 15 a, stk. 2, skal der indhentes en erklæring fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.
stk. 2 Inden der træffes en afgørelse om samvær efter § 20, stk. 2, skal der indhentes en erklæring fra den forælder, der ikke eller kun i yderst begrænset omfang har samvær.
stk. 3 Indhentelse af erklæring efter stk. 1 eller 2 kan undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.