Forældreansvarsloven § 7 a
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 662 af 01/07/2026
stk. 1 Forældre, der sammen har adopteret et barn, har fælles forældremyndighed.
stk. 2 En forælder, der har adopteret et barn alene, har forældremyndigheden alene, jf. dog stk. 3.
stk. 3 Forældre har fælles forældremyndighed, når den ene har adopteret den andens barn efter § 5 a, stk. 1, i adoptionsloven.
stk. 4 Stk. 1 og 2 gælder også for ansøgere med godkendelse som adoptant, der adopterer et barn fra et andet land, i perioden fra barnets ankomst her til landet, og til Familieretshuset har meddelt bevilling til adoption efter § 1 i adoptionsloven.
stk. 5 Stk. 1 og 2 gælder også for ansøgere med godkendelse som adoptant, der har fået et barn placeret efter § 32 a i adoptionsloven, så længe barnet er midlertidigt placeret.