Gældsbrevsloven § 21
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 333 af 31/03/2014
stk. 1 Skyldneren er kun forpligtet til at betale gælden mod udlevering af gældsbrevet. Drejer det sig ikke om et ihændehavergældsbrev, kan skyldneren desuden kræve kvittering på gældsbrevet.
stk. 2 Betaler han efter forfaldstid afdrag, der efter gældsbrevet skal erlægges til bestemt angivne tidspunkter, kan han kun forlange særskilt kvittering. Andre afdrag kan han tillige kræve afskrevet på gældsbrevet.
stk. 3 Når skyldneren har interesse deri, kan han kræve, at fordringshaveren påtegner gældsbrevet kvittering om afdrag, som er betalt.
stk. 4 Opsiges gældsbrevet, kan skyldneren forlange, at det får påtegning herom.