Gældsbrevsloven § 43

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 333 af 31/03/2014

stk. 1 Fordringen efter et massegældsbrev forældes 10 år fra forfaldsdagen, når denne er kalendermæssig bestemt i dokumentet eller med hjemmel i dettes tekst hidført ved offentlig bekendtgørelse om udtrækning eller om opsigelse fra skyldnerens side.

stk. 2 10 år efter udstedelsen forældes massegældsbreve, der kan kræves betalt til enhver tid (på anfordring).

stk. 3 Andre massegældsbreve forældes i 20 år fra forfaldsdagen.

stk. 4 Fristen kan forlænges eller forkortes ved udtrykkelig bestemmelse i gældsbrevet.

stk. 5 Har skyldneren i forældelsestiden indløst en gyldig rentekupon, løber forældelsen af gældsbrevet tidligst fra kuponens forfaldsdag.