Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning § 2

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 931 af 16/07/2024

stk. 1 §§ 4-21 finder ikke anvendelse på driften af arealer omfattet af forskningsforsøg, der opfylder kriterierne i stk. 2, og hvor overholdelsen af reglerne ved forskningsforsøget er af uvæsentlig betydning for miljøbeskyttelsen, eller fravigelsen af reglerne er nødvendig for at udføre forskningsforsøget.

stk. 2 Forskningsforsøg vedrørende anvendelse af gødning i jordbruget skal være i overensstemmelse med følgende kriterier: 1) Forskningsforsøget skal udføres i forsøgsparceller, der for hvert forsøgsled ikke er større end 300 m² for arealer med landbrugsafgrøder og 1.300 m² for arealer med skov. 2) Inden forskningsforsøget igangsættes, skal der foreligge en forsøgsplan for udførelse af forsøget og for indsamling af data. Det skal fremgå af forsøgsplanen, hvorfor regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fraviges, og hvordan utilsigtede påvirkninger af omgivelserne som følge heraf vil blive imødegået. 3) Hvert forsøgsled skal gentages flere gange i samme forsøgsopstilling. 4) Der skal foretages en indsamling og en statistisk bearbejdning af forsøgsdata og udarbejdes en kort afsluttende rapport over de væsentligste resultater.

stk. 3 Udførelse af forskningsforsøg, der fraviger bekendtgørelsens regler, skal registreres på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, inden forsøget påbegyndes. Registrering skal ske med navn, adresse og CVR-nummer på den jordbrugsvirksomhed, på hvis arealer forskningsforsøget udføres, og på den virksomhed, der gennemfører forsøget. Registreringen skal desuden indeholde oplysninger om forskningsforsøgets navn, og hvilke regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen der fraviges med forskningsforsøget.

stk. 4 Den ansvarlige for driften af de arealer, hvor forskningsforsøg udføres, skal kunne dokumentere, at fravigelse af bekendtgørelsens regler sker som del af et forskningsforsøg, der er i overensstemmelse med stk. 1 og 2, og at der er sket indberetning efter stk. 3. Den ansvarlige for driften skal opbevare dokumentationen i 5 år efter udløbet af den planperiode, hvor forsøget afsluttes, og kunne forevise den på forlangende i forbindelse med tilsynsmyndighedens kontrol eller i forbindelse med Landbrugsstyrelsens vurderinger af anvendelsen af muligheden for at udføre forsøg, der fraviger bekendtgørelsens regler.

Questions about Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning § 2? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.