Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning § 25

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 931 af 16/07/2024

stk. 1 Skønnes en overtrædelse af § 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt., eller § 18, stk. 3 og 4, ikke at medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retssag, såfremt denne erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

stk. 2 Retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og § 752, stk. 1, om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

stk. 3 Vedtages bøden inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning.

stk. 4 Stk. 1-3 finder også anvendelse på overtrædelser, som er sket i planperioderne 2020/2021 og 2021/2022.

Questions about Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning § 25? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.