Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler § 20
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1135 af 09/07/2022
stk. 1 Landbrugsstyrelsen fører kontrol med, at bestemmelserne i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., bestemmelserne i denne bekendtgørelse, bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003 og bestemmelserne i Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger overholdes.
stk. 2 Ved henvisning til styrelsens kontrol skal anføres: »Landbrugsstyrelsen kontrollerer ved analyse af stikprøver, om (selskabets/virksomhedens) produkter overholder bestemmelserne i lovgivningen om gødning og jordforbedringsmidler«.
stk. 3 Landbrugsstyrelsen kan som led i kontrollen erhverve produktprøver ved brug af skjult identitet.