LOV nr 1648 af 16/12/2025 § 17

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 1648 af 16/12/2025

I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »7«: », § 12, stk. 4,«. 2. I § 12 indsættes som stk. 3-7: »Stk. 3. Medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 11, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet. Stk. 4. Deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og kan derfor ikke noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde sine ejerandele i virksomheden inden for en frist på 1 år fra påbuddets meddelelse. 1. pkt. gælder tilsvarende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele opholdt sig lovligt her i landet, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold. Efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen ledelsen, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele. Stk. 6. Afhænder en person ikke sine ejerandele inden for 1 år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende herefter ikke udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, og den pågældendes ejerandele anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før ejerandelene er overdraget til anden erhverver. Erhvervsstyrelsen meddeler ledelsen, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Ledelsen har herefter pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Stk. 7. Giver ejerandele omfattet af stk. 5 ret til udbytte, deponerer virksomhedens ledelse udbyttet, fra 1 år efter påbuddet er meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil ejerandelene er overdraget til anden erhverver. Afhændes ejerandelene, inden for 1 år efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, 1. pkt., udbetaler virksomheden udbyttet til personen, når personen har meddelt virksomhedens ledelse, at ejerandelene er afhændet.« 3. I § 17 b indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.« 4. I § 17 f indsættes før stk. 1 som nyt stykke: »Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem eller deltager, jf. § 12, stk. 3 eller 4, når styrelsen får kendskab hertil.« Stk. 1 bliver herefter stk. 2. 5. I § 20 a, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) Deltagere, som opholder sig ulovligt her i landet, har ikke afhændet deres ejerandele inden for 2 år, jf. § 12, stk. 5-7.« Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12. 6. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) Deltagere, som opholder sig ulovligt her i landet, har ikke afhændet deres ejerandele inden for 2 år, jf. § 12, stk. 5-7.« Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11. 7. I § 21, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 2-10,« til: »stk. 1, nr. 2-11,«.