LOV nr 1755 af 29/12/2025 § 7
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 1755 af 29/12/2025
I årsregnskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1636 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer: 1. I § 137 b indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Den i stk. 1 omhandlede modervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for at sikre, at modervirksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.« 2. I § 137 c indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Den i stk. 1 omhandlede virksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for at sikre, at virksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.« 3. I § 137 d indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Den i stk. 1 omhandlede dattervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at dattervirksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.« 4. I § 137 e indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Den i stk. 1 omhandlede filials filialbestyrere har ansvaret for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at filialens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.« 5. I § 137 g, stk. 1, nr. 1, ændres »Navn og cvr-nummer på den virksomhed eller filial« til: »Navn, hjemsted og cvr-nummer på den virksomhed eller navn, adresse og cvr-nummer på den filial«. 6. I § 137 j indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Ledelsen eller filialbestyrerne for de omfattede virksomheder og filialer har ansvaret for, at rapporten indsendes i overensstemmelse med stk. 1-4 og regler fastsat i medfør af stk. 6.« Stk. 5 bliver herefter stk. 6.