LOV nr 369 af 09/04/2025 § 4
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 369 af 09/04/2025
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1836 af 8. december 2020, § 4 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 4 i lov nr. 1564 af 12. december 2023 og senest ved § 5 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 27, stk. 6, ændres »de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12« til: »aktivernes handelsværdi som afståelsessum«. 2. I § 28, stk. 2, 2. pkt., ændres »de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12« til: »aktivernes handelsværdi som afståelsessum«. 3. I § 29, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »som nævnt i«: »aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og«. 4. I § 29, stk. 2, indsættes som 6. pkt.: »1. pkt. finder dog anvendelse, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved udlodningen bliver omfattet af § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.« 5. I § 29, stk. 3, 4. pkt., ændres »Bortforpagtning« til: »Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og bortforpagtning«. 6. I § 29, stk. 3, 8. pkt., indsættes efter »aktiekapitalen,«: »eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7,«. 7. I § 35, stk. 2, ændres »den værdi, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12« til: »aktivets handelsværdi«.