LOV nr 469 af 14/05/2025 § 19

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 469 af 14/05/2025

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1688 af 30. december 2024, foretages følgende ændring: 1. Efter kapitel 7 indsættes: »Kapitel 7 a Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation § 44 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«