LOV nr 469 af 14/05/2025 § 43

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 469 af 14/05/2025

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændring: 1. Efter § 8 a indsættes før overskriften før § 10: »§ 8 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«