LOV nr 615 af 30/06/2026 § 1
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 615 af 30/06/2026
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 2 i lov nr. 562 af 27. maj 2025 og senest ved § 2 i lov nr. 1779 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, ændres »og § 83 a« til: »§ 83 a, § 83 c, stk. 5, og § 83 d«. 2. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes: »2) Landbrugs-, skov- og naturejendom.« Nr. 4 bliver herefter nr. 3. 3. I § 3, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1 og 2«. 4. I § 4, stk. 1, ændres »højest« til: »højst«. 5. I § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 6, stk. 1, ændres »§§ 87-88 a« til: »§§ 87-88 b«. 6. I § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 1. pkt., og to steder i § 45, stk. 5, ændres »landbrugsejendomme og skovejendomme« til: »landbrugs-, skov- og naturejendomme«. 7. I § 6, stk. 2, 4. pkt., § 30, stk. 3, 1. pkt., § 40, stk. 2, og § 82, stk. 1, 1. og 3. pkt., udgår »og 3«. 8. § 10, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: »1) Landbrugs-, skov- og naturejendomme, jf. dog § 30.« Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6. 9. I § 10, nr. 3, der bliver nr. 2, § 20 a, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 34, stk. 1, § 45, stk. 6, og § 89 d, stk. 7, nr. 6 og 7, ændres »nr. 4« til: »nr. 3«. 10. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »landbrugsejendomme omfattet af § 10, nr. 1, skovejendomme omfattet af § 10, nr. 2, og ejerboliger og boliger omfattet af § 10, nr. 5« til: »landbrugs-, skov- og naturejendomme omfattet af § 10, nr. 1, og ejerboliger og boliger omfattet af § 10, nr. 4«. 11. I § 11, stk. 2, 3. pkt., ændres »nr. 3« til: »nr. 2«, og »nr. 7« ændres til: »nr. 6«. 12. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6-8« til: »nr. 5-7«. 13. Overskriften til kapitel 6 affattes således: »Kapitel 6 Vurdering af landbrugs-, skov- og naturejendomme«. 14. § 28, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende landbrugs-, skov- og naturejendomme, hvis sådanne arealer ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål. Fredskovspligtige arealer tilhørende landbrugs-, skov- og naturejendomme uden for landzone betragtes som produktionsjord. Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige, skovbrugsmæssige eller naturmæssige formål, og som er beliggende på arealer som nævnt i 1. og 2. pkt., betragtes som produktionsjord.« 15. I § 29, stk. 1, 1. pkt., og § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres »en landbrugsejendom eller en skovejendom« til: »en landbrugs-, skov- og naturejendom«. 16. I § 30, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 32, stk. 1, og § 45, stk. 2, nr. 3, ændres »landbrugsejendomme eller skovejendomme« til: »landbrugs-, skov- og naturejendomme«. 17. I § 33, stk. 1, ændres »landbrugsejendom eller skovejendom« til: »landbrugs-, skov- og naturejendom«. 18. Efter § 33 indsættes i kapitel 6: »§ 33 a. Efter anmodning fra ejendomsejeren giver told- og skatteforvaltningen et bindende svar om, hvilken betydning en foretaget eller påtænkt ændring af ejendommen vil have for ejendommens kategorisering efter § 3, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) Ejendommen er vurderet som landbrugs-, skov- og naturejendom, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, eller som en landbrugsejendom eller en skovejendom, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023. 2) Ejendommen i det væsentlige er beliggende i landzone. 3) Den foretagne eller påtænkte ændring er en omvurderingsgrund efter § 6, stk. 1, nr. 2-7 og 12. Stk. 2. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig. Skønner told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke er tilstrækkelig oplyst, kan ejendomsejeren anmodes om yderligere oplysninger af relevans for det bindende svar. Efterkommes anmodningen om oplysninger ikke inden for rimelig tid, kan anmodningen efter stk. 1 afvises eller besvares delvis. En afgørelse efter 3. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Et svar efter stk. 1 er bindende for told- og skatteforvaltningen i 5 år efter ejendomsejerens modtagelse af svaret, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Et svar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten. Stk. 5. Samtidig med indgivelse af anmodningen om et bindende svar efter stk. 1 betales et gebyr på 300 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises, jf. stk. 2, 3. pkt., eller tilbagekaldes.« 19. I § 34, stk. 5 og 6, ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1 og 2«. 20. I § 34 b, stk. 4, ændres »efter samme metode som for ejendomme til helårsbeboelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1« til: »ud fra to femtedele af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af standardstørrelse«. 21. I § 45, stk. 5, udgår »og 3«. 22. I § 45, stk. 6, ændres »ejerboliger, landbrugsejendomme eller skovejendomme« til: »ejerboliger eller landbrugs-, skov- og naturejendomme«. 23. I § 58 c, stk. 2, udgår »eller 3«. 24. I § 83, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 3. pkt., § 83 a, stk. 2, 4. pkt., og § 83 b, stk. 1 og 2, ændres »§ 29, stk. 3, 3. pkt.« til: »§ 29, stk. 3, 4. pkt.« 25. Efter § 83 b indsættes: »§ 83 c. En ejer af en ejendom, som ved den seneste vurdering forud for vurderingsterminen pr. 1. januar 2027 er vurderet som en ejerbolig, og som ved vurderingsterminen pr. 1. januar 2027 vurderes som landbrugs-, skov- og naturejendom, kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en ejerbolig. 1. pkt. forudsætter, at der i perioden fra og med den 2. januar 2026 til og med vurderingsterminen den 1. januar 2027 ikke er foretaget ændringer af ejendommen, som medfører en ændret ejendomskategori efter § 3, stk. 1, nr. 1-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023. Valget efter 1. pkt. træffes af den eller dem, der ifølge et autoritativt register ejede ejendommen den 1. januar 2027. Vælges det, at ejendommen fortsat skal vurderes som en ejerbolig, jf. 1. pkt., bortfalder et eventuelt tidligere valg efter § 83, stk. 2 eller 3. Stk. 2. Valg efter stk. 1 skal træffes senest ved udløbet af den frist, inden for hvilken afgørelsen om vurderingen pr. 1. januar 2027 kan påklages. Er beslutningen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, truffet uafhængigt af vurderingen, jf. § 83 d, skal valget dog træffes senest ved udløbet af den frist, inden for hvilken afgørelsen herom kan påklages. Ejes ejendommen af to eller flere ejere, skal valget træffes i enighed. Valg efter stk. 1 har i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 4. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 5. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., virkning for direkte eller indirekte overdragelser. Stk. 3. Et valg efter stk. 1 kan ikke omgøres og bortfalder fra og med den førstkommende vurderingstermin, jf. §§ 5 eller 6, efter et ejerskifte, eller efter at betingelserne for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 6 og 7, er opfyldt, jf. dog stk. 4. En overdragelse mellem ægtefæller eller mellem ejere indbyrdes betragtes ikke som ejerskifte efter 1. pkt. En overdragelse til længstlevende ægtefælle anses heller ikke som ejerskifte efter 1. pkt. Stk. 4. Uanset stk. 3 bortfalder valg efter stk. 1 ikke i følgende tilfælde: 1) Ændringen af ejendommen er ikke sket på ejerens eller ejernes foranledning, og ejeren eller ejerne har ikke haft indflydelse på ændringen. 2) Ejendommens anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder er ændret som følge af en jordfordelingssag eller salg i henhold til jordfordelingsloven. 3) Ejendommens anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder er ændret som følge af et mageskifte, hvis der er tale om en enkelt handel med ubebyggede arealer indgået mellem to parter og et vederlag for arealet højst udgør 10.000 kr. 4) Ejendommens anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder er ændret som følge af deltagelse i et projekt, der skal tilgodese internationale forpligtelser eller nationale interesser vedrørende natur, miljø og klima, og der tinglyses en rådighedsindskrænkning. Stk. 5. Ejendomme, der er omfattet af et valg efter stk. 1, vurderes efter § 5 og omvurderes efter § 6 på baggrund af de faktiske forhold på ejendommen på vurderingstidspunktet og på baggrund af vurderingen som ejerbolig, der er valgt efter stk. 1. § 83 d. Beslutningen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, jf. § 3, kan ved vurderingsterminen pr. 1. januar 2027 træffes uafhængigt af vurderingen, hvis en ejendom ved seneste vurdering forud for vurderingsterminen pr. 1. januar 2027 er vurderet som en ejerbolig eller erhvervsejendom m.v. og ejendommen ved vurderingsterminen pr. 1. januar 2027 vurderes som en landbrugs-, skov- og naturejendom. Stk. 2. En beslutning, der i medfør af stk. 1 træffes uafhængigt af vurderingen, er en selvstændig afgørelse, der skal meddeles den eller dem, der ifølge et autoritativt register ejede ejendommen den 1. januar 2027, og den eller dem, der ifølge et autoritativt register måtte have erhvervet ejendommen efter den 1. januar 2027. Inddragelsen af ejendommens ejer eller ejere ved afgørelsen sikres ved en agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20. Klage over afgørelsen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Afgørelsen har i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 4. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 5. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., virkning for direkte eller indirekte overdragelser, der finder sted fra og med den dato, hvor den er meddelt ejeren.« 26. I § 84 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. En ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83 c, stk. 1, kan i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed vurderes som en landbrugs-, skov- og naturejendom forud for indgåelse af købsaftale. 1. pkt. gælder ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 27. I § 84, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«. 28. Efter § 87 b indsættes: »§ 87 c. Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2026 vurderes i lige år som ejerboliger efter § 5, stk. 2, foretages i 2026 og 2027 efter reglerne i stk. 2-7. Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. januar 2026 af ejendomme omfattet af stk. 1. Vurderinger efter 1. pkt. foretages ved at videreføre den seneste af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3 og 7, og indeksere denne efter stk. 4 og 5: 1) Vurdering som nævnt i § 87 b, stk. 2. 2) Vurdering foretaget i medfør af § 87 b, stk. 3. 3) Vurdering som følge af genoptagelse eller revision eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af told- og skatteforvaltningen, skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene. Stk. 3. Uanset stk. 2 foretages der vurdering efter § 5, stk. 3, 1. pkt., af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. januar 2026 eller pr. 1. januar 2027 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6. Vurderinger pr. 1. januar 2026 efter 1. pkt. betragtes som almindelige vurderinger, jf. § 5, stk. 1. Vurderingerne efter 1. pkt. foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2022 og indekseres efter stk. 4 og 5. Stk. 4. Ejendomsværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2026 og pr. 1. januar 2027 ansættes til ejendomsværdien efter stk. 2 eller 3 i 2022-prisniveau reguleret til 2026-prisniveau efter de indeks, der fastsættes efter 2. pkt. Indekseringen af vurderinger efter 1. pkt. foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. §§ 45-47. Stk. 5. Grundværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2026 og pr. 1. januar 2027 ansættes til grundværdien efter stk. 2 eller 3 i 2022-prisniveau reguleret til 2026-prisniveau efter de indeks, der er fastsat efter stk. 4, 2. pkt., tillagt 1,6 pct. Stk. 6. Vurderinger efter stk. 2, 1. pkt., der er indekseret efter stk. 4 og 5, foretages uden partshøring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Indeksering efter stk. 4 og 5 foretaget i forbindelse med vurderinger efter stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afslag på vurdering pr. 1. januar 2026 efter stk. 3 eller 7 kan påklages. Stk. 7. Efter anmodning fra en ejer, der sandsynliggør, at ejendomsværdien i vurderingen efter stk. 2 eller 3, der er indekseret efter stk. 4 og 5, og som ikke er baseret på en foreløbig vurdering pr. 1. januar 2022, jf. § 87 b, stk. 2, nr. 4, afviger med mere end 20 pct. fra den pr. 1. januar 2026 forventelige kontantværdi af ejendommen i fri handel, jf. § 15, stk. 1, erstattes vurderingen efter stk. 2 eller 3 af en almindelig vurdering pr. 1. januar 2026 foretaget efter § 5, stk. 3, 1. pkt., eller en omvurdering pr. 1. januar 2027 foretaget efter § 6. Anmodningen skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af vurderingen efter stk. 2 eller 3.« 29. Efter § 88 a indsættes: »§ 88 b. Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2027 vurderes i ulige år som andre ejendomme end ejerboliger efter § 5, stk. 2, foretages i 2027 og 2028 efter reglerne i stk. 2-7. Stk. 2. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. januar 2027 af ejendomme omfattet af stk. 1. Vurderinger efter 1. pkt. foretages ved at videreføre den seneste af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3 og 7, og indeksere denne efter stk. 4 og 5: 1) Vurdering som nævnt i § 88 a, stk. 2. 2) Vurdering foretaget i medfør af § 88 a, stk. 3. 3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af told- og skatteforvaltningen, skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene. Stk. 3. Uanset stk. 2 foretages der vurdering efter § 5, stk. 3, 1. pkt., af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. januar 2027 eller pr. 1. januar 2028 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6. Det samme gælder for ejendomme, der ved seneste vurdering forud for vurderingsterminen pr. 1. januar 2027 er vurderet som en ejerbolig eller erhvervsejendom m.v., og som ved vurderingsterminen pr. 1. januar 2027 vurderes som en landbrugs-, skov- og naturejendom, i det omfang ejendommen ikke er omfattet af et valg om at fastholde kategoriseringen som ejerbolig, jf. § 83 c, stk. 1. Vurderinger pr. 1. januar 2027 efter 1. og 2. pkt. betragtes som almindelige vurderinger, jf. § 5, stk. 1. Vurderingerne efter 1. og 2. pkt. foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2023 og indekseres efter stk. 4 og 5. Stk. 4. Ejendomsværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2027 og pr. 1. januar 2028 ansættes til ejendomsværdien efter stk. 2 eller 3 i 2023-prisniveau reguleret til 2027-prisniveau efter de indeks, der fastsættes efter 2. pkt. Indekseringen af vurderinger efter 1. pkt. foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. §§ 45-47. Stk. 5. Grundværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2027 og pr. 1. januar 2028 ansættes til grundværdien efter stk. 2 eller 3 i 2023-prisniveau reguleret til 2027-prisniveau efter de indeks, der er fastsat efter stk. 4, 2. pkt., tillagt 1,6 pct. 1. pkt. gælder dog ikke produktionsjord, jf. § 28. Stk. 6. Vurderinger efter stk. 2, 1. pkt., der er indekseret efter stk. 4 og 5, foretages uden partshøring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Indeksering efter stk. 4 og 5 foretaget i forbindelse med vurderinger efter stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afslag på vurdering pr. 1. januar 2027 efter stk. 3 eller 7 kan påklages. Stk. 7. Er der i en vurdering efter stk. 2 eller 3, der er indekseret efter stk. 4 og 5, og som ikke er baseret på en foreløbig vurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 88 a, stk. 2, nr. 4, fastsat en ejendomsværdi, erstattes vurderingen efter stk. 2 eller 3 efter anmodning fra en ejer, der sandsynliggør, at ejendomsværdien afviger med mere end 20 pct. fra den pr. 1. januar 2027 forventelige kontantværdi af ejendommen i fri handel, jf. § 15, stk. 1, af en almindelig vurdering pr. 1. januar 2027 foretaget efter § 5, stk. 3, 1. pkt., eller en omvurdering pr. 1. januar 2028 foretaget efter § 6. Er ejendomsværdien alene fastsat for en del af ejendommen, er det den for denne del af ejendommen pr. 1. januar 2027 forventelige kontantværdi i fri handel, jf. § 15, stk. 1, der efter 1. pkt. skal afvige med mere end 20 pct. fra ejendomsværdien fastsat i vurderingen efter stk. 2 eller 3. Anmodningen skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af vurderingen efter stk. 2 eller 3.« 30. I § 89 c, stk. 6, indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 2 og 3«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023«.