Opkrævningsloven § 5 a

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1040 af 13/09/2024

stk. 1 Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for virksomheden udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, hvis en af betingelserne i nr. 1 eller 2 er opfyldt. 1) Virksomheden har ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. 2) Størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, kan ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.

stk. 2 Ved afgørelse efter stk. 1 skal told- og skatteforvaltningen tage hensyn til virksomhedens forhold, herunder betalingsevne.

stk. 3 Der kan ikke udstedes revisorpålæg efter stk. 1, hvis virksomheden er taget under rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 11, eller er under konkursbehandling, jf. konkurslovens § 17.