Opkrævningsloven § 5 c
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1040 af 13/09/2024
stk. 1 Indgiver virksomheden inden 2 måneder fra udløbet af den frist, som told- og skatteforvaltningen har fastsat efter § 5 b, stk. 2, et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, bortfalder told- og skatteforvaltningens afgørelse efter § 5 a, jf. dog stk. 3.
stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning forlænge fristen for indgivelse af regnskabet, hvis særlige forhold taler herfor.
stk. 3 Finder told- og skatteforvaltningen, at det regnskab, som virksomheden indgiver efter stk. 1, ikke kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, meddeles dette virksomheden ved en afgørelse.