Revisorloven § 42
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 206 af 20/02/2025
stk. 1 Medlemmer af en revisionsvirksomheds bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ og revisorer samt medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg, herunder af udvalg og organer der, jf. § 31, stk. 4 og 7, varetager dele af revisionsudvalgets opgaver, i en virksomhed af interesse for offentligheden kan af Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at 1) efterkomme en anmodning om oplysninger efter § 38, stk. 1, eller 2) efterkomme et påbud givet af styrelsen efter § 40.
stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge den, som styrelsen i medfør af § 38, stk. 3, har anmodet om at udlevere regnskabsmateriale, daglige eller ugentlige bøder, hvis pågældende undlader at efterkomme anmodningen.
stk. 3 Tvangsbøderne tilfalder statskassen.
stk. 4 Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 3 efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.