Revisorloven § 7

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 206 af 20/02/2025

stk. 1 Godkendelse som revisor bortfalder, hvis betingelserne i § 3, stk. 1, nr. l-3 eller 7, ikke længere er opfyldt.

stk. 2 Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal revisor godtgøre at være dækket af en forsikring efter § 3, stk. 1, nr. 7. Dokumentation herfor skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at anmodningen er meddelt. Modtages dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, bortfalder godkendelsen.

stk. 3 Godkendelse efter §§ 3 b og 3 c til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering bortfalder, hvis 1) godkendelsen som revisor efter § 3 er deponeret, jf. § 6, 2) Erhvervsstyrelsen efter § 8 eller § 8 a, stk. 4, nr. 3, har frataget den pågældende godkendelsen som revisor eller 3) Revisornævnet efter § 44, stk. 4, har frakendt den pågældendes godkendelse som revisor.