Straffeloven § 261
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 1294 af 07/11/2025
stk. 1 Den, som berøver en anden friheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
stk. 2 Sker det for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel indtil 12 år.
stk. 3 Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i stk. 2 nævnte art, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.