Straffeloven § 7 a

Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 1294 af 07/11/2025

stk. 1 Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år.

stk. 2 Dansk straffemyndighed efter stk. 1 er betinget af, at handlingen omfatter 1) forsætligt drab, 2) grov vold, frihedsberøvelse eller røveri, 3) en almenfarlig forbrydelse, 4) en seksualforbrydelse eller incest eller 5) kvindelig omskæring.

stk. 3 Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.