Sygedagpengeloven § 33
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1221 af 09/10/2025
Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder 1) fra lønmodtagerens første fraværsdag, 2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, 3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt, eller 4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2.