Sygedagpengeloven § 75
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1221 af 09/10/2025
stk. 1 Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
stk. 2 Udbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
stk. 3 Når politiet eller Kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom.