TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 3

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 883 af 24/06/2025

stk. 1 For kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 2, nr. 2 og 4, skal i forhold til beskrivelser og analyser m.v., jf. § 5, alene angives typen af transaktionerne.

stk. 2 For kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 2, nr. 3, skal i forhold til beskrivelser og analyser m.v., jf. § 5, alene angives typen af transaktionerne, medmindre transaktionerne foretages som led i aftalen om fælles bestemmende indflydelse, eller transaktionerne foretages mellem deltagerne i den juridiske person og underliggende datterselskaber.

stk. 3 For kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 2, nr. 5, skal i forhold til beskrivelser og analyser m.v., jf. § 5, alene angives de typer af transaktioner, som den skattepligtige har vurderet som uvæsentlige. Transaktioner anses under § 39, stk. 2, nr. 5, for uvæsentlige, når der er tale om enkeltstående transaktioner af et beskedent økonomisk omfang.

stk. 4 Der skal ikke udarbejdes dokumentation, hvis man kun har transaktioner omfattet af § 39, stk. 2, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 1, 2. pkt.