TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 7
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 883 af 24/06/2025
stk. 1 Skatteforvaltningen kan anmode den skattepligtige om at udarbejde yderligere skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser for en eller flere kontrollerede transaktioner. En anmodning om udarbejdelse af databaseundersøgelse kan alene fremsættes under en skattekontrol.
stk. 2 Ved en databaseundersøgelse forstås en søgning efter sammenligningsgrundlag, som kan anvendes til brug for prisfastsættelse samt vurdering af, om prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner sker på armslængdevilkår. Søgningen sker i offentligt tilgængelige databaser, herunder eventuelt mod betaling.
stk. 3 Databaseundersøgelsen skal indeholde følgende: 1) Identifikation af transaktioner, der testes, og anvendt prisfastsættelsesmetode. 2) Beskrivelse af udsøgningsprocessen, herunder begrundelse for kvantitative og kvalitative udsøgningskriterier. 3) Forklaring for brug af justeringer og interval. 4) Dokumentationsmateriale fra databaser og anvendte data i øvrigt.
stk. 4 Skatteforvaltningen skal give den skattepligtige en frist på mellem 60 og 90 dage til at udarbejde databaseundersøgelsen.