Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 25
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1516 af 02/12/2025
stk. 1 Bekæmpelsesmidler skal opbevares i den oprindelige emballage, jf. dog stk. 4, og med korrekt mærkning.
stk. 2 Bekæmpelsesmidler, rester af bekæmpelsesmidler, tom emballage samt sprøjtevæsker og fortyndinger af koncentrerede bekæmpelsesmidler skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og utilgængeligt for børn. Midlerne samt tom emballage må ikke opbevares sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende.
stk. 3 Sprøjtevæsker og fortyndinger af koncentrerede bekæmpelsesmidler må ikke efterlades et sted, hvor der er adgang for uvedkommende.
stk. 4 Sprøjtetanke, der indeholder sprøjtevæsker, skal under opbevaring påføres et eller flere mærker, som indeholder følgende oplysninger: 1) Navn og registreringsnummer på plantebeskyttelsesmidlet, der indgår i sprøjtevæsken. 2) Koncentrationen af sprøjtevæsken. 3) Dato for overførsel til sprøjtetanken.